Dyrene på Temba

Om Temba Safari

Helt tæt på naturen

Muligheden for at opleve det rige, varierede dyreliv på egen hånd er noget af det, der gør Temba Safari til noget særligt.

Oplev dyrene

Oplev dyrene i deres naturlige omgivelser

Temba er omgivet af traditionel afrikansk bush og grænser op til de nærliggende bjerge. Vi har alle former for vildt, fra antiloper og giraffer til hulepindsvin, myreslugere osv., men ingen farlige dyr. Derfor kan du udforske dyrene i deres naturlige omgivelser.

Idet der ikke er rovdyr på Temba, og der ikke drives jagt, så er der rigeligt at se på, uanset om du færdes alene eller på en af de arrangerede ture, hvor Francois, vores dygtige bestyrer og turguide, tager dig med rundt i åben bil og fortæller om de mange dyr, planter og himmellegemer.
Udtalelser

Det siger vores gæster

Bare naturoplevelsen er et helt kapitel for sig. Man kommer ind, hvor der virkelig er vildt.

Vi havde en rigtig god tur og oplevede mange dyr på egnen og de ture, vi deltog i.

Naturen

Gå på opdagelse blandt firben og baobabtræer

Ud over de store dyr møder du også meget andet spændende på din vandring, fx store firben, der lever mellem træer og buske. Måske er du så heldig at se skildpadder, der kan klare sig uden vand i parringstiden. Og inden længe kan du se hele området fra vores nye udsigtspost med stråtag, hvorfra du bl.a. kan se krokodillerne i søen. Læg også mærke til plantelivet, der er noget ganske særligt. Fx har vi et baobabtræ, der med sine 2.500 år allerede var gammelt, da Jesus gik på jorden.